Efter loftet, patruljen og frikadellerne: En ny podcast er på vej!

Der er igen aktivitet i det filosofiske værksted!

Efter 102 afsnit på loftet, 85 ture med Innovationspatruljen og fem filosofiske samtaler over frikadeller er Peter Hertel-Storm på vej med en helt ny podcast.

Denne gang er titlen: På sporet af Digterfilosoffen.

Hvordan lever man et godt, meningsfuldt og måske ligefrem fantastisk liv?

Det spørgsmål har optaget filosoffer og digtere gennem årtusinder. Nu bliver det omdrejningspunktet for en længere rejse gennem filosofien, litteraturen og livskunsten.

Undervejs møder vi filosoffer, forfattere og andre mennesker, der har noget på hjerte. Der bliver plads til store spørgsmål, små fortællinger, uventede afstikkere og forhåbentlig en god portion humor.

På UNESCOs Verdensfilosofidag, torsdag den 19. november 2026, begynder den nye filosofiske rejse.

Derefter følger et nyt afsnit hver torsdag året ud.

Programmet er foreløbigt. For selvom vi ved, hvor rejsen begynder, ved vi ikke altid, hvor samtalerne og tankerne fører os hen.

Så find en behagelig lænestol, snør vandrestøvlerne, eller tag høretelefonerne på.

En ny rejse begynder. Velkommen med!

Forrige
Forrige

Velkommen til Fyret

Næste
Næste

Illusionernes Spil er udkommet som lydbog